Selskabslokaler

Renæssancesalen

Renæssancesalen er en smuk og stemningsfuld sal, holdt i sarte creme- og hvide nuancer. Det karakteristiske hvælvede loft tilfører rummet elegance og atmosfære og bidrager samtidig til en rigtig god akustik. De lyse, klassiske omgivelser danner en elegant ramme om både små og større selskaber.
Salen befinder sig i nordfløjen og egner sig til selskaber fra 50 til 100 deltagere. Den har egen privat indgang direkte fra den store gårdsplads samt private garderobe- og toiletfaciliteter. Det gør Renæssancesalen særligt velegnet til opdelte selskaber, hvor salen ønskes anvendt udelukkende af kvinder, da de private faciliteter giver mulighed for en mere afskærmet og privat ramme.

Riddersalen

Riddersalen er gårdens største sal og byder på de fleste muligheder. Indgangen er fra den store gårdsplads ind til den smukke charmerende hall. Salens interiør består af runde borde og store lysekroner, og salen har en stor pejs i midten. Trods sin størrelse er salen utroligt hyggelig til både større og mindre arrangementer. Salen kan rumme op til 180 deltagere ved runde borde – dog uden plads til dansegulv og buffet.

Havesalen

Hovedbygningen indeholder Havesalen og de franske saloner – i alt fire meget charmerende lokaler. Havesalen er holdt i blåt, hvidt og guld, hvilket også går igen i møblerne. Aftensolen stråler ind gennem vinduerne, som vender mod parken og giver salen en eventyrlig stemning. Ved et langt ovalt bord kan vi dække op til 42 gæster. Vælges gruppeborde, kan vi dække op til 52 gæster. Alle sale og saloner har smukke sildebensparketgulve af egetræ og understreger hovedhusets fornemme stil.

Charlottesalen

Charlottesalen er med sin flotte udsigt over København, en dejlig sal med en charmerende indretning, sildebensparketgulv og holdt i lette og lyse farver.

Denne sal ligger i sin egen længe, og har derfor sin egen indgang, garderobe og toiletter.

I Charlottesalen kan der dækkes op til 56 gæster.