Renæssancesalen
Renæssancesalen befinder sig i nordfløjen og har privat indgang fra den store gårdsplads. En fordel ved denne sal er netop den private indgang med privat garderobe og toiletter. Disse smukke omgivelser egner sig til selskaber fra 40 til 100 deltagere. Salen er den foretrukne til afholdelse af brylluper. Farverne i salen er sart creme og hvid, loftet er hvælvet, hvilket giver en rigtig god akustik. Forsalonen anvendes til servering af velkomstdrink og placering af evt. gavebord.
Riddersalen
Riddersalen er gårdens største sal og byder på de fleste muligheder. Indgangen er fra den store gårdsplads ind til den smukke charmerende hall. Salens interiør består af runde borde og store lysekroner, og salen har en stor pejs i midten. Trods sin størrelse er salen utroligt hyggelig til både større og mindre arrangementer. Salen kan rumme op til 160 deltagere med plads til dansegulv.
Havesalen
Hovedbygningen indeholder Havesalen og de franske saloner – i alt fire meget charmerende lokaler. Havesalen er holdt i blåt, hvidt og guld, hvilket også går igen i møblerne. Aftensolen stråler ind gennem vinduerne, som vender mod parken og giver salen en eventyrlig stemning. Ved et langt ovalt bord kan vi dække op til 42 gæster. Vælges gruppeborde, kan vi dække op til 52 gæster. Alle sale og saloner har smukke sildebensparketgulve af egetræ og understreger hovedhusets fornemme stil.
Charlottesalen
Charlottesalen er med sin flotte udsigt over København, en dejlig sal med en charmerende indretning, sildebensparketgulv og holdt i lette og lyse farver.
Denne sal ligger i sin egen længe, og har derfor sin egen indgang, garderobe og toiletter.
I Charlottesalen kan der dækkes op til 56 gæster.